Introduktion og samtaletips til underviseren
 Med denne side vil vi gerne oplyse jer om, hvilke religionspædagogiske overvejelser, der ligger bag de opgaver, vi har konstrueret til værkerne.
Vi lever i en pluralistisk verden, hvor ikke kun én religions svar gælder, men hvor mange religioner og livsanskuelser bestandigt tilbydes. Derfor er det vigtigt, at børn og unge lærer at tænke over, hvad de vil med deres liv, og hvad der er vigtigt, så de kan forholde sig til de mulige svar, de møder, på tilværelsens store spørgsmål. Både i kirken og i skolen er det en målsætning, at de unge lærer selv at tage stilling til deres liv, og ikke blot blindt overtager tilfældige, populære synspunkter.
Derfor er vores holdning, at undervisning i religion skal være filosofisk. Med filosofisk mener vi ikke, at eleverne skal lære om filosoffer, men at de skal lære at tænke selv over de store spørgsmål i livet: godt/ondt, liv/død, synd/skyld, tilgivelse/hævn osv.
Vigtige forudsætninger for at kunne tænke er undren og samtale. En oplagt måde at undres på, er ved at se på et kunstværk: I kunstoplevelsen udjævnes skellet mellem læreren/præsten og eleverne, og i tolkningen af kunstværket har alle lige ret. Derfor er opgaverne for det meste konstrueret som spørgsmål, hvoraf mange ikke har et entydigt svar, men lægger op til, at eleverne skal tale sammen og forholde sig til hinandens svar i grupper eller i klassen i et "undersøgende fællesskab" (note om filosofi med børn).
Spørg HVORFOR?Â
I samtalen vil vi gerne lægge vægt på, at eleverne gør sig umage med at begrunde deres svar, dvs. kan svare på spørgsmålet "hvorfor", når de andre elever eller læreren spørger. Heraf følger, at eleverne skal lytte til hinanden og prøve at forstå, hvad de andre mener.
Det kan naturligvis være svært altid at begrunde det, man mener, især når det gælder abstrakte emner som kunst og de store spørgsmål i livet. Naturligvis er der osse grænser for, hvad man kan begrunde, fx at man tror på Gud. Men man kan altid tage stilling til det gudsbillede eller livssyn, som kommer frem i et religiøst kunstværk og sætte det i forhold til sit eget syn på gud og livet.
På denne måde at være i dialog - fx med et kunstværk eller med andre mennesker - om ens syn på livet og døden er en uomgængelig del af et menneskes personlige og demokratiske dannelse.
Den filosofiske samtale har vide rammer. Man må mene lige hvad man vil: At kunstværkerne er dårlige, at religion er noget bavl, at ateister er indskrænkede osv. - HVIS man altså taler ordentligt sammen, begrunder sine holdninger og argumenterer for sine synspunkter! Kan man ikke forklare, hvorfor man mener det, man gør, kan det være, man må revidere sit synspunkt og blive klogere!
Vi håber, at I får nogle gode filosofiske samtaler om kunstværkerne, og at I og eleverne bliver klogere ikke blot på kunst, men osse på jer selv!
Samtaletips til læreren
Det er ikke altid let at styre en samtale, så eleverne kommer på banen, og så samtalen bliver et egentligt undersøgende fællesskab, hvor eleverne taler sammen om et vigtigt emne, og ikke blot udvexler overfladiske synspunkter. Når du som lærer skal styre samtalen, kan du måske have gavn af følgende formuleringer:
- hvad mener I andre om, det Oliver sagde?
- er I enige eller uenige med ham? Hvorfor?
- kan du, Lise, lige gentage med dine egne ord, hvad Oliver sagde?
- kan I se, hvad der følger af Olivers synspunkt?
- kender I andre exempler på det, som vi taler om?
- kan nogen se sagen fra den modsatte synsvinkel?
Indtil eleverne har lært at spørge "hvorfor?", er du nok nødt til at hjælpe dem lidt på vej ved fx (så lidt inkvisitorisk som muligt!) at spørge:
- hvorfor mener du det, Jeppe?
- hvad ligger der til grund for det, du siger, Peter?
- hvilke konsekvenser følger der af dit synspunkt, Anna?
- kan I finde andre grunde til at...?
- er der en af grundene, som er mere overbevisende end de andre til at .....?
Lad altid gerne eleverne arbejde i grupper (på 2 eller flere) før en klassesamtale. Så har de tænkt over tingene og har dermed mere at bidrage med.
Lad gerne eleverne skrive logbog, så de kan huske deres iagttagelser, tanker og indsigter.
