Kurser i medborgerskab

Medborgerskab for begyndere

v/Morten Bramming, lærer og Dorete Kallesøe, seminarielektor

Har I lyst til at arbejde med medborgerskab, men ved I ikke rigtig, hvordan I skal komme i gang?

At danne til demokratisk medborgerskab har mange facetter: kendskab til demokrati i teori og praxis, filosofisk samtale om etik og værdier, overvejelser over elevernes fremtidige status som verdensborgere mmm.

Vi tilbyder kurser, workshops og undervisningsforløb indenfor de nævnte områder - og ønsker I et særligt forløb, skruer vi det sammen efter jeres behov.

 

Medborgerskab som dimension i skolens fag

v/Dorete Kallesøe og Morten Bramming

Medborgerskab er som bekendt ikke repræsenteret i skolens fagrække endnu. Men det gør jo ikke arbejdet med elevernes demokratiske dannelse mindre væsentligt!

Foredraget/workshoppen vil give en introduktion til begrebet "Medborgerskab" i en skolesammenhæng. Dernæst vil der blive præsenteret ideer til, hvordan forskellige medborgerskabselementer, som fx den filosofiske samtale, kritisk reflexion, spørgsmål om værdier og etik mm. kan integreres i alle skolens fag, hvis bare læreren blir opmærksom på medborgerskabsdimensionen.

Foredraget kan munde ud i en workshop, hvor deltagerne med hjælp fra hinanden og instruktørerne arbejder med at indtænke en medborgerskabsdimension i allerede foreliggende årsplaner.

 

Kosmopolitisme og verdensborgeren i skolen - Den internationale dimension

v/ Morten Bramming og Dorete Kallesøe

Kurset fokuserer pĂĄ, hvorfor samt hvordan man kan inddrage verdensborgeren og den internationale dimension i skolen og i undervisningen.

Kurset Kosmopolitisme og verdensborgeren i skolen - Den internationale dimension, henvender sig til alle som ønsker at sikre, at alle unge får kundskaber og færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden, at undervisningen skal have globalt perspektiv, samt at give eleverne forståelse for andre lande og kulturer.

Med de nye Fælles Mål er alle skoler forpligtede til at arbejde på tværs af grænser.
Hvor langt er din skole med det internationale arbejde? Vi udarbejder oplæg samt idéer til, hvordan din kommune/din skole kommer videre.

Â